Skolestart

Find oplysninger omkring skolestarten.

I Folkeskoleloven står der, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Det betyder, at 0. klasse er obligatorisk.

Norddjurs Kommune har skoleindskrivning i januar måned. 

Indskrivning foregår digitalt, og fremgår distriktsskolen ikke af oversigten vælger du "anden distriktsskole", hvorefter du kan vælge den. Afdeling kan du vælge under sfo.

Såfremt dit barn skal i privatskole, skal du også påføre dette via vores hjemmeside.

I Folkeskoleloven står der, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Det betyder, at 0. klasse er obligatorisk.

Skoleindskrivning

Hvert år i januar er der digital indskrivning til 0. klasse, med skolestart i august. Der udsendes mere information fra distriktsskolerne omkring tidspunkter m.v.

Der er Tidlig SFO og børnene overflyttes fra børnehave til skolefritidsordning pr. 1. april.

Tilflytter I i løbet af skoleåret - kontakter I den ønskede skole direkte.

Find kontaktoplysninger under kontakt.

Skoleudsættelse

Udsættelse af skolestart i Norddjurs Kommune kan ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet, og skal være begrundet i barnets udvikling og forventning om, at barnet efterfølgende vil kunne klare skolegangen på lige fod med de øvrige børn

Udsættelse vil ikke kunne ske med begrundelse i specialpædagogiske behov, idet folkeskolen giver specialpædagogisk bistand til børn med behov for særlig tilrettelagt undervisning. 

Der kan maksimalt gives skoleudsættelse i et år.

Skolefremrykning

Fremrykning af barnets skolestart, kan ske hvis dit barn fylder 5 år inden 1.oktober, det år man ønsker skolestarten og i øvrigt forventes at kunne følge undervisningen i skolen.

Visitationsudvalget behandler ansøgningerne i januar måned.

Ansøgning om skoleudsættelse eller skolefremrykning

Folkeskoleloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende forældres anmodning udsættelse eller fremrykning af barnets skolestart, hvis det er begrundet i barnets udvikling.

Når forældre ønsker, at barnet fremrykker eller udsætter sin skolestart, skal de indsende en ansøgning.

Ved ansøgning om skoleudsættelse skal I vedlægge:

  • En pædagogisk handleplan for hvorledes barnet tænkes stimuleret i det kommende år i børnehaven. Denne handleplan udarbejdes af børnehavens pædagoger i samarbejde med barnets forældre. 

  • Hvis barnet er indstillet til PPR vedlægges relevante oplysninger.

Ansøgningsskema vedrørende udsættelse/fremrykning af skolestart og handleplan skal sendes senest 2. januar til til Skole- og dagtilbudsafdelingen.

Derefter

  • Vurderes ansøgning og handleplan af Visitationsudvalget.

  • Visitationsudvalget sender på Kommunalbestyrelsens vegne besked om afgørelsen til forældrene. 

  • Afgørelsen kan ikke ankes.

Indsend ansøgningsskema

Hav følgende klar, inden du begynder at udfylde formularen:

  • Institutionshandleplan/pædagogisk handleplan (udarbejdes af børnehavens pædagoger i samarbejde med barnets forældre)

  • Barns cpr.-nummer

  • Forældres/forælders cpr.-nummer

  • Evt. andre dokumenter (f.eks. oplysninger fra PPR)

Udfyld og indsend ansøgning om skoleudsættelse eller skolefremrykning

 

Kontakt

Charlotte Sørensen
Skole- og dagtilbud

Indskrivning

Når indskrivning er åben til det kommende skoleår, vil du kunne tilgå denne vej.