Beskyttet natur (§ 3)

Hederne findes som regel på mager, tør og sandet jordbund. De fleste er kendetegnet ved en udbredt vækst af dværgbuske som hedelyng, men de kan også være domineret af græsser eller laver.

I gamle dage brugte bønderne hederne til græsning med får og geder, skrælning af lyngtørv, fældning af træer til brænde og slåning af lyng til vinterfoder.

Den traditionelle drift foryngede hele tiden lyngen og holdt træerne nede, så heden ikke blev til skov.

 I Norddjurs Kommune er der mange heder. Nogle af de største findes på Fuglsang Hede, Hevring Hede og i Anholts Ørken.

Hedernes planter og dyr

Tidligere tiders drift har gjort jorden næringsfattig, og lyngen er med til at gøre jorden sur. Det betyder, at kun få plantearter trives på hederne.

Ud over hedelyng findes andre dværgbuske som revling og tyttebær, og på de mere artsrige steder findes der planter som guldblomme, djævelsbid og lav skorzoner. Alt efter vegetationen taler man om lyngheder, græsheder eller klitheder.

På hederne lever en lang række specialiserede insekter, som kan klare det tørre og ørkenagtige klima, blandt dem de to smukke sommerfugle argusblåfugl og foranderlig blåfugl.

Desuden træffer man ofte klitperlemor-sommerfugl på hederne. De tørre og varme forhold i vegetationen tiltrækker krybdyrarter som hugorm, stålorm, almindelig firben og markfirben. Hederne besøges også af rådyr og krondyr, og typiske ynglefugle er stenpikker, sanglærke, agerhøne og krikand.

Trusler

Manglende foryngelse af lyngen er et problem, idet planter af hedelyng kun lever i 25-30 år, medmindre de altså bides ned eller slås, så de kan sende friske skud op fra stubbene.

Uden græsning eller slåning breder buske og træer sig efterhånden også, så heden bliver til skov. Dette ser man mange steder i Norddjurs Kommune.

Størrelsen på hederne, afstanden til den næste hede og generel sammenhæng med større naturområder er afgørende for, at den enkelte hede har gode muligheder for at bevares som hede i fremtiden.

Tilførsel af næringsstoffer fra luften er også en trussel mod hederne. Øget næring fremmer tilgroningen med græsser, buske og træer og gør det vanskeligt for dværgbuskene at klare sig mod græsserne.

Hvad kan du gøre?

Kreaturer, får og heste er gode til at vedligeholde og forynge heder. Tilstræb at få afgræsset heden, og at det sker med et lavt antal dyr på arealet.

Mod opvækst af træer kræves dog et højere et græsningstryk. Slår du heden med 6-10 års mellemrum, får du et ensartet tæppe af ung hedelyng.

Afbrænding kan også give en god foryngelse af lyngen. Det er en fordel at afbrænde lidt af gangen. Husk, at du skal have tilladelse fra de lokale brandmyndigheder.

Som regel skal der ryddes buske og træer for at holde tilgroningen nede sammen med den øvrige pleje. Lad dog gerne nogle spredte buske stå af hensyn til småfuglene og andre arter.

Undlad tilskudsfoder og husk at fjerne afslået eller fældet materiale for at mindske mængden af næringsstoffer og for at sikre, at de lavtvoksende planter har en chance for at klare sig.

Husk at ændringer af tilstanden af heder og andre naturtyper kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Moser er sumpede områder med høj vandstand. Overfladen er ofte tuet og ujævn, og jordbunden består som regel af tørv.

Der er flere forskellige slags moser, for eksempel kær, der får vand fra nedbør og grundvand, og væld, der får vand fra kilder. Rørsumpe findes i meget fugtige eller våde moser. De er ofte domineret af tagrør. Sumpskove dannes ved, at enge og moser gror til i pil, birk, rødel eller ask. Højmoser består især af tørvemosser (sphagnum), som får al deres næring fra nedbøren.

Moser kan være ret utilgængelige. Dette er en fordel for de beskytter dyrearter, der kræver fred og ro. I det hele taget er moserne vigtige fristeder for planter og dyr, der har svært ved at klare sig i landbrugslandet.

I Norddjurs Kommune er der store mosearealer – for eksempel i Hemmed Kær, ved Nørager og ved Ring.

Mosernes planter og dyr

I moserne finder man både nogle af Danmarks mest artsfattige og mest artsrige plantesamfund, og mange af vore sjældneste arter findes i moserne.

Halvgræsser som kogleaks, starer og kæruld vokser ofte tæt sammen med græsser og siv. Hertil kommer iøjnefaldende planter som eng-kabbeleje, kær-tidsel og kattehale i de næringsrige moser, og mose-troldurt, kragefod, tormentil, pors, smalbladet kæruld, tranebær, rundbladet soldug og mosebølle i de næringsfattige moser. Moser kan også være rige på sommerfugle og guldsmede.

Mange frøer, tudser og salamandre kan træffes i moser, sammen med snog, hugorm og firben. Mellem høje planter og buske findes småfugle som rørspurv, kærsanger og nattergal, og i moser med åbne vandflader har lappedykkere, blishøns og ænder ofte reder i den tætte vegetation.

Trusler

Mange moser er i tidens løb blevet afvandet og opdyrket. I dag er mosernes største trusler tilgroning, dræning samt tilførsel af næringsstoffer fra luften.

Hvad kan du gøre?

Overvej at hæve vandstanden i din mose, hvis den i dag eller tidligere er afvandet. Det kan være til stor gavn for både planter og dyr. Græsning med et lavt antal kreaturer, heste eller får er en god idé i mange områder med kær, som tidligere har været brugt til græsning.

Slåning én gang om året kan også hindre tilgroning. Det mest optimale tidspunkt er mellem 15. juli og 1. august.

Undlad at tilskudsfordre og husk at fjerne al afslået materiale for ikke at kvæle mosens små- planter.

Rydning af træer og buske kan give bedre forhold for de planter, der er afhængige af lys. Flerstammede ellesumpe har førhen været brugt til stævning. De kan måske igen bruges til produktion af brænde?

Gødskning og sprøjtning er sædvanligvis ikke tilladt, da begge dele hæmmer de naturligt forekommende planter i moser og kær.

Husk at ændringer af tilstanden af moser og andre naturtyper kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

De fleste ferske enge ligger i ådale eller på lave arealer omkring søer. På engene vokser lave græsser og urter tilpasset græsning eller høslæt, nogle steder gennem flere hundrede år.

Naturenge har aldrig eller kun sjældent været lagt om, og de får ikke tilskud af gødning. Kulturenge omlægges med nyt græs med nogle års mellemrum. De er oftest gødskede og drænede, og nogle bliver sprøjtet.

I Norddjurs Kommune er der store områder med ferske enge, for eksempel i Hemmed Kær, ved Stenvad og ved Rimsø.

Engenes planter og dyr

Naturenge kan være meget rige på planter og dyr, især hvis de har været græsset eller slået i mange år. Nogle steder kan der være op til 50 arter planter per m2. På de artsrige enge vokser hjertegræs, starer, eng-nellikerod, engblomme og orkideer som maj-gøgeurt. Planterne er vigtig føde for insekter. Dagsommerfuglene aurora og engblåfugl lever kun i enge og moser.

Frøer og tudser og andre dyr som snog, grævling, ilder, læ- kat, brud og mosegris bruger også engene, når de søger føde. På store, åbne enge yngler fugle som vibe, rødben, dobbeltbekkasin og gul vipstjert, og svaner, ænder, gæs, rovfugle og vadefugle bruger engene til at søge føde og til at hvile sig under trækket.

Trusler

Mange enge er drænet og opdyrket for at skaffe landbrugsjord. I dag er den største trussel tilgroning og dræning.

Uden græsning eller høslæt vokser engene til i høje planter som stor nælde, lådden dueurt, tagrør og almindelig mjødurt. De store planter skygger for de små. Til sidst tager buske og træer over, og engene bliver til krat eller skov. Brug af gødning sætter ekstra skub i de store planters vækst, mens de små med langsom vækst bukker under og forsvinder.

Dræning har samme effekt, idet afvanding øger omsætningen og frigivelsen af næringsstoffer.

Hvad kan du gøre?

Enge kan holdes ved lige med kreaturer eller heste. Brug et lavt antal græsningsdyr (1-2 kreaturer per hektar) og undlad fodring, som tilfører næring. Husk at dyrene skal have adgang til tørre arealer, hvor de kan hvile sig og ligge, når de tygger drøv.

Høslæt er også en god plejemetode. Du bør vente med at slå engen til sidst i juni af hensyn til planter, der skal have smidt frø, og fugle, der skal yngle. Bjærg høet hurtigt for ikke at kvæle de lavtvoksende planter.

På mange enge kan dræn og grøfter sløjfes uden økonomiske konsekvenser. Men det er vigtigt, at der ikke bliver for vådt til afgræsning.

Gødskning og sprøjtning er sædvanligvis ikke tilladt, da begge dele hæmmer de naturligt forekommende planter i moser og kær. Man kan dog fortsætte med den drift, der var gældende, da naturbeskyttelsesloven blev vedtaget – se det generelle afsnit om loven.

Husk at ændringer af tilstanden af enge og andre naturtyper kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det kan være et ønske om at ændre vandstanden i området.

Strandenge finder man ved lave, beskyttede kyster, hvor havet med mellemrum kan skylle ind. Her vokser salttålende planter, som man ikke ser andre steder.

Strandengene har været brugt til græsning, høslæt og rørskær igennem århundreder. Det har holdt plantevæksten lav og lysåben. Nogle steder kan der være sumpe med tagrør, mens træer og buske er sjældne, fordi de ikke tåler salt.

I Norddjurs Kommune findes der især strandenge langs Randers Fjord og ved nordkysten mellem Udbyhøj og Hevring.

Strandengenes flora og fauna

De mest salttolerante planter finder man tættest ved kysten og omkring loer (render) og saltpander (lavninger).

Her vokser strand-annelgræs, strand-asters, strand-vejbred, strand-trehage, engelskgræs og vingefrøet hindeknæ. Længere inde tager rød svingel over sammen med krybhvene og harril, og på de mindst saltpåvirkede steder vokser jordbærkløver, smalbladet kællingetand, strand-tusindgylden, høst-borst og fjernakset star.

På de åbne strandenge yngler vandfugle som almindelig ryle, brushøne, vibe, rødben, klyde og ænder, og i strand-rørsumpene vandrikse, sivsanger, rørsanger og blishøne. Gæs, ænder, vadefugle og rovfugle besøger strandengene i stort tal på træk.

Gul engmyres tuer er et særkende for gamle strandenge. Strandtudse, hugorm, almindelig firben, markfirben, hare, rådyr og rovdyr som brud, lækat og ræv, nyder også godt af strandengenes store udbud af føde.

Hvor ferskvand siver ud og blandes med saltvand opstår strandrørsumpe med tagrør, strand-kogleaks og blågrøn kogleaks.

Trusler

Mange strandenge er inddiget, afvandet og opdyrket. I dag er tilgroning sammen med sænkning af vandstanden de største trusler. Uden traditionel drift med græsning eller høslæt gror de åbne dele af strandengene til i strandrørsumpe domineret af en artsfattig plantevækst af tagrør og strand-kogleaks.

Hvad kan du gøre?

Græsning begunstiger planter og dyr på den lysåbne strandeng. Brug et lavt antal kreaturer, heste eller får. Af hensyn til ynglefugle bør du først sætte dyr på arealerne fra midt i juni, og hvis du tager dem ind igen midt i september vil det gavne trækfuglene. Tilskudsfodring skal undgås.

Høslæt hvert andet år kan være et alternativ til afgræsning, men græsningsdyr giver en mere varieret og artsrig strandeng. Afslået materiale skal fjernes for ikke at kvæle de lave planter.

Rørhøst må, ifølge naturbeskyttelsesloven, kun foregå fra 1. november til 1. marts. Det kan eventuelt også være nødvendigt at rydde buske og træer.

Mange strandenge og strandsøer er helt eller delvist afvandet med grøfter og dræn. I dag kan vandstanden ofte hæves uden store økonomisk tab – til stor gavn for strandengens plante- og dyreliv. Undlad at sprøjte og gødske strandengene.

Husk at ændringer af tilstanden på strandenge og naturtyper kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Ordet overdrev var oprindeligt ”de stenede udmarker, hvor kvæget bliver drevet på græs”. Områderne kaldes også for græsland. I dag findes overdrev ofte på steder, som er for skrå, stenede eller sandede til at dyrke. De ældste overdrev har været holdt lysåbne i flere hundrede år gennem afgræsning.

Gamle, ugødskede og velafgræssede overdrev er sjældne i dag. De er meget rige på planter og insekter. Mange arter, som er stærkt på retur i Danmark, har deres sidste vokse- eller levesteder på de gamle overdrev. Overdrevene har også stor landskabelig værdi, fordi de synliggør terrænets former og viser, hvordan landskabet blev brugt til græsning før i tiden.

I Norddjurs Kommune findes der stadig fine områder med overdrev, både inde i land og langs kysten, for eksempel på bakkerne ud mod kysten ved Glatved.

Overdrevenes planter og dyr

På mange overdrev vokser hvidtjørn, hunde-rose, slåen, enebær og vild-æble. De har alle torne eller spidse blade, der beskytter mod nedbidning. På de bedste overdrev vokser nikkende kobjælde, opret kobjælde, blodrød storkenæb og liden sneglebælg.

De fleste planter på overdrevene er flerårige og mange har en rodknold, hvor de opbevarer næring. Det sidste gælder for arter som knold-ranunkel, knoldet mjødurt og kornet stenbræk.

Planterne leverer føde til sommerfugle som kommabredpande, gråbåndet bredpande, markperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge og violetrandet ildfugl.

Mange småfugle som gulspurv, tornsanger og rødrygget tornskade sætter pris på blandingen af buske og åbne græsflader, og de solbeskinnede pletter er gode levesteder for markfirben, hugorm og stålorm. Ræv, grævling, lækat og rådyr bruger også overdrevene, når de søger føde og skjul.

På den uforstyrrede jordbund trives svampe, blandt andet vokshatte, kæmpe-støvbold og mark-champignon.

Trusler

Overdrev hører til de naturområder, der er forsvundet flest af som følge af opdyrkning. De største trusler i dag er tilgroning og tilførsel af næringsstoffer fra gødning eller fra luften. Næringsrige overdrev er domineret af store, hurtigtvoksende planter. De udkonkurrerer de små arter, og resultatet bliver en mere artsfattig plantevækst.

Hvad kan du gøre?

Græsning er velegnet til at vedligeholde overdrev. Et lavt græsningstryk er et godt udgangspunkt. Undgå tilskudsfoder, og undgå at bruge får på artsrige overdrev med sjældne planter, da fåregræsning giver et overdrev med færre forskellige planter.

Tynd ud i krat og buske før afgræsningen. Men efterlad nogle spredte buske – for eksempel enebær og hvidtjørn – som en naturlig del af overdrevets vegetation. Racer af kødkvæg kan være gode »buskryddere« især ved vintergræsning.

Gødskning og sprøjtning er kun tilladt på overdrev, i det omfang dette var den normale drift, da naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992. Undlader man gødskning og sprøjtning bliver overdrevet mere artsrigt.

Påvirkning fra marker kan begrænses med bræmmer omkring overdrevene. Tørre og sandede brakmarker kan på få år minde om blomsterrige overdrev. De kan med fordel plejes ved efterårsgræsning.

Husk at ændringer af tilstanden på overdrev og andre naturtyper kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandhuller findes overalt i Norddjurs Kommune. Naturlige vandhuller er opstået i lavninger, hvor vandet ikke kan løbe væk eller synke ned i jorden. Andre vandhuller er opstået kunstigt ved tørve-, grus- og mergelgravning, anlæg af vandingshuller til husdyr eller ved etablering af gadekær og branddamme.

I de seneste årtier er der etableret mange vandhuller ved gravning eller afbrydelse af dræn. De fleste nye vandhuller bliver etableret af hensyn til naturen eller for jagtens skyld.

Vandhullernes planter og dyr

Vandhuller er vigtige for mange slags planter og dyr, og til stor gavn for vildtet. I selve vandet vokser vandstjerner, vandranunkler og vandaks og sumpplanter som næb-star, almindelig sumpstrå, tagrør, grenet pindsvineknop og bredbladet dunhammer.

Langs bredderne kan man finde engplanter som vand-mynte, eng-forglemmigej, trævlekrone og kær-ranunkel. Insekter og padder nyder godt af, at vandhuller ofte er uden tilløb og afløb og derfor ikke har fisk, som kan æde afkommet.

Butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander er de mest almindelige padder i kommunen. Men man støder også på spidssnudet frø, stor vandsalamander og sjældne arter som løgfrø og strandtudse. De hyppigste smådyr er guldsmede, bugsvømmere, rygsvømmere, vandkalve, døgnfluer og snegle.

I nogle vandhuller yngler rørhøns – og i lidt større søer ænder, blishøns og lappedykkere.

Trusler

Antallet af vandhuller er faldet drastisk, som følge af dræning og opdyrkning. I dag er de største trusler næringsstoffer fra marker, opdræt og fodring af ænder og udsætning af fisk – og mange vandhuller gror til i buske og træer, fordi der ikke er græsningsdyr omkring dem. En del vandhuller er desuden påvirket af spildevand.

Hvad kan du gøre?

Søer og vandhuller er som oftest beskyttede naturtyper og må ikke oprenses, opfyldes eller etableres unden kommunens tilladelse.

En oprensning kan forny vandhullets værdi for planter og dyr mange år frem. Oprensning fjerner næringsstoffer fra bunden, så vandet bliver mere klart. Og ved at tynde ud i træer og buske kommer der mere lys og varme ned i vandet – til gavn for vandplanter og smådyr.

Overvej også at afskære dræn. En udyrket bræmme omkring vandhullet begrænser nye tilførsler af næringsstoffer.

Du kan også grave et helt nyt vandhul – gerne i en lavning på marken, så der skabes et helt nyt naturområde. [LINK:Hent ansøgning om anlæg, oprensning eller udvidelse af vandhuller.]

Læs endvidere folderne Oprensning og nyanlæg af vandhuller og Beskyttede naturtyper.

Hvis dine ønsker kan forbedre naturen, er det ikke svært at få en tilladelse. Af hensyn til landskabet og værdien for planter og dyr bliver der stillet krav til vandhullets udformning og placering og om, at det opgravede materiale anbringes, så det ikke skader beskyttet natur.

Oprensning og nyanlæg af vandhuller    Beskyttede naturtyper

I Norddjurs Kommune er der 315 km åbne målsatte vandløb og ca. 18 km rørlagte vandløb. Derudover er det et stort antal mindre vandløb og grøfter, som ikke er målsatte.

Vandløbene er meget forskellige med hensyn til størrelse, vandføring og længde. De største vandløb er Alling Å og Grenå, og de mindste vandløb er små uforurenede kildebække i de kuperede områder ved Ørum.

Tre vandløbsretninger

På grund af det afvekslende landskab løber vandløbene i tre forskellige retninger i kommunen.

• De vestligste løber til Grund Fjord og Randers Fjord, 
• de nordligste til Hevring Bugt og Kattegat, 
• og de sydligste løber til Grenåen og Djurslands østkyst.

Af de vestligste vandløb i Norddjurs Kommune er Alling Å det største, som har et opland på 337 km2, og på sin vej løber igennem Favrskov-, Randers-, Syddjurs- og Norddjurs Kommuner, inden udløbet i Grund Fjord. De vigtigste tilløb til Alling Å i Norddjurs Kommune er Bjælbæk, Tøjstrup Bæk og Hejbæk.

Der er også en række mindre vandløb, der løber direkte til Grund Fjord, blandt andet Stenalt Møllebæk, Grund Bæk og Kare Bæk.

Vandløbene i den nordlige del af kommunen løber til Hevring Bugt og Kattegat, og har et samlet opland på omkring 237 km2. De mest betydende vandløb er Ingerslev Å, Hevring Å, Treå, Brøndstrup Å og Veggerslev Å.

Langs nordkysten er beliggende flere mindre vandløb, der har udløb i Kattegat. Disse har et godt fald og en god vandkvalitet, men fører oftest ikke så meget vand, at der kan leve fisk i vandløbene.

I den sydlige del af kommunen løber hovedparten af vandløbene til Kolindsund-kanalerne og Grenåen. Grenåens vandsystem har et samlet opland på 480 km2, hvoraf kun en mindre del er beliggende i Norddjurs Kommune. De største tilløb til Grenåens åsystem i Norddjurs Kommune er Ørum Å, Nimtofte Å, Skærvad Å, Lillemølle Å og Nygård Å. Ved Ørum Å findes Djurslands største kilde, hvor der lever sjældne insekter, der har overlevet i kilden siden sidste istid.

Vandløb som levesteder og afvanding

Vandløbene i Norddjurs Kommune er vigtige leve- og opvækst-steder for bl.a. havørreder, der i vinterhalvåret svømmer op i vandløbene for at gyde. En god vandkvalitet og varierede forhold i vandløbene med sten og grus, er nødvendig for at have en ørredbestand i vandløbene og langs kysterne.

I landskabet er vandløbene og de vandløbsnære arealer vigtige som spredningskorridorer, hvor igennem dyr og planter kan udbrede sig til egnede levesteder. De mange vandløb er ofte beliggende i ådale af stor natur-, landskabs- og rekreationsmæssig værdi.

Vandløbene har også stor betydning i forbindelse med afledning af dræn- og overfladevand fra markarealer. En del af vandløbene i Norddjurs Kommune er beliggende i områder, hvor der tidligere har været gammel havbund, søer eller moser.

Disse vandløb er ofte regulerede, og har karakter af kanaler eller grøfter med ringe fald og langsom vandhastighed.

Læs mere om vandløb, vandløbsvedligehold, regulativer osv. hér.