Årshjul med mere

Her er noget af det, vi kan finde på at lave i løbet af året.

Nyhedsbrev December 2023

Nyhedsbrev fra AC Ørsted.

Lidt om vores hverdag

Efter julen og nytåret byder januar på, at komme ind i en hverdagsrytme igen. Hverdagen bl.a. med fokus på daglig bevægelse qua vores idrætscertificering, hvor en del af personalet har været på genopfriskning kursus. Vi har i vores struktur fået implementeret brugermøde, hvor brugerne har indflydelse på kommende aktiviteter og temauger.

Tidligere temauger har været f.eks. påske, forår, fastelavn. Vi prioriterer fælleseftermiddagskaffe, for alle brugere og personale, hvor vi snakker om, hvordan dagen er gået og evt. om særlige planer for næste dag. Hvis vejret tillader det, sidder vi gerne ude i vores skønne udearealer, hvor der er anlagt en sansehave som snart vokser op.

           

Som flere af jer måske har læst i Nyhedsbrevet fra Tina Lykke Andersen, så stopper svømning i AC-regi, når vi går fra til sommerferie (sidste gang er i uge 26) og starter ikke op igen i efteråret. Det har været en rigtig fin aktivitet for den lille gruppe brugere her på AC, der har kunne få det tilbud.

Til efteråret vil vi om tirsdagene sætte ind med fælles aktivitet under overskriften “Musik og bevægelse” til gavn for en bred gruppe brugere. Vi har allerede været ved at anskaffe diverse materialer og er lige nu så småt gået i gang med at fremstille vores egne trommestikker.

Åbent hus til Påske

Før påske var alle brugere og pårørende inviteret til Åbent hus arrangement. Herfra skal der lyde en tak, til alle der kom og hyggede i nogle timer. Flaget var hejst og vejret var heldigvis godt, så vi havde mulighed for at gennemføre det planlagte påskeløb, hvor der skulle findes poster med bogstaver, farver og ikke mindst, så var der påskeæg til alle. Brugere og personale viste også eksempler på hverdags aktiviteter. Nogle gik med i Krea og fik malet, nogle væltede med stor fryd dåser eller rullede bolden i faldskærmen.

    

Dagskoloni på Fyrrebakken i Fjellerup

I uge 21 var AC lukket, fordi vi alle tog afsted til Fjellerup på dagskoloni. Vi var inviteret af Ørum AC, som havde taget initiativ til at leje Fyrrebakken fra mandag-torsdag.

Ugen op til var vi alle, borgere og personale, i fuld sving med at forberede og pakke til kolonien. Udover os fra AC Ørsted og AC Ørum var der også AC Auning.

Det var 4 dejlige og spændende dage med fællesskab, gensynsglæde, regn, sol, frisk havluft og masser af aktiviteter.

Mandag lavede vi udendørs spil og gåture.

Tirsdag blev vi våde, da vi jagtede skatten. Heldigvis aftog regnen lidt senere, og vi kunne komme ned til vandet, hvor vi skød med vand-flaske-raket og nogen fik vaders på og fangede rejer, krabber, nålefisk og fladfisk.

Onsdag var det fint vejr igen, og vi blev delt i 3 grupper, som på skift lavede Stomp (trommemusik og sang), Yoga og meditation på stranden, og musik-instrumenter,(marimbaer lavet af tykke grene.)

Torsdag kunne man vælge mellem at male sten, male med vandfarve/tegne, male på lærred eller/og laminere blomster.

På vores efterfølgende brugermøde var alle enige om, at det vil vi gerne gentage til næste år om muligt!

    

Venlig hilsen AC Ørsted

med ønsket om en god sommer til alle

Nyhedsbrev fra AC Ørsted

Sommeraktiviteter

Vi var til Ørsted Sommerfest, hvor der var Vikingetema.

Vi har haft vandkamp med vandpistoler og vandballoner og nydt solen, kastet efter dåser og haft fiskedam. Udenfor er der blevet så fint efter, at vi har fået anlagt en sansehave, som haveholdet holder vedlige.

Tema-mandag

Hver måned har vi brugermøde, hvor vi aftaler hvilket tema, vi vil have den næste måned. Temaer dette halvår har været:

  • Bondegårdstema: Vi har lavet vores eget bondegårds-lotteri, været ude og set på bondegårdsdyr og fundet forskellige kornsorter.
  • Efterårstema/Halloween: Vi malede efterårsbilleder, lavede kastanjedyr og træer og græskar hoveder.
  • Familie/venner fest: Vi stod for at lave bordkort og bordpynt.
  • Juletema: Vi har lavet julepynt og juledekorationer, vi har set og hørt julekalender hele december. D. 13 var vi i kirke og hørte præstens julehistorie, sang salmer og gik Lucia. Det lød virkelig flot i kirkerummet.

Vi var heldige, at det sneede i november for så kunne vi lave snemand/sneborg og have sne-kamp.

Dagligdagen

Dagligdagen kører med regelmæssige tilbud:

  • Mandag: Tema
  • Tirsdag: Musik. Vi trommer og synger. Bl.a. Haj-sangen og sange fra Afrika.
  • Onsdag: Bål og historie
  • Torsdag: Tur-dag
  • Fredag: Ridning, Boccia og krea.

 

Vi har haft stort fokus på bevægelse i dette halvår. Hver dag går vi tur. Mange brugere træner i ribben, cykler, ruller på gulvet og laver andre sjove gulvøvelser, for at træne vores kroppe og muskler.

Venlig hilsen Nyhedsteamet fra AC Ørsted, Camilla S. Finn og Ulla

Kontakt

Jens Jacob Jacobsen
Afdelingsleder
Område Ørsted, AC Ørsted