Selvbetjening - hvordan og hvorfor

Der snakkes meget om selvbetjening, men hvordan gør du og hvorfor er det smart?

Hvorfor?

Selvbetjening er smart for dig, fordi det sparer dig tid og transport. Du kan nemlig betjene dig selv, når og hvor du vil. Du skal blot have adgang til internettet.

For kommunen og andre offentlige instanser er det smart, fordi det giver medarbejderne mere tid til at tage sig af andre sager og samtidig vil det med tiden betyde en økonomisk besparelse, idet en personlig henvendelse i borgerserviceskranken er mere tidskrævende end en selvbetjening via en selvbetjeningsløsning.

Hvordan?

Når du skal logge ind, skal du ofte bruge NemID.

NemID er et log-in der gør det nemt for borgere, virksomheder og myndigheder at færdes sikkert og betjene sig selv på nettet. 

Læs mere om NemID

Bestil NemID

Hurtige genveje:

Nedenfor finder du en beskrivelse af en række selvbetjeningsportaler. Tryk på linket for at gå til siden og se, hvad du kan finde af interessante informationer og selvbetjeningsløsninger.

www.borger.dk er din indgang til hele det offentlige Danmark.

Her kan du finde information og betjene dig selv over for det offentlige.

På borger.dk finder du information og selvbetjening fra kommuner, regioner og stat.

www.virk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. Portalen giver adgang til 1.500 indberetninger.

Med Virk.dk kan du nøjes med at gå ét sted hen, når du skal indberette til myndighederne på vegne af din virksomhed.

 www.skat.dk kan du få svar på spørgsmål om din skat og ordne dine skattesager - døgnet rundt, når det passer dig.

Indtast tal til forskudsopgørelse og selvangivelse, beregn din skat, se dine opgørelser og skatteoplysninger og meget mere.

På www.sundhed.dk kan du få overblik over det offentlige sundhedsvæsen og informationer om f.eks. akuthjælp, Sundhedstilbud i din kommune og behandling hos læge, tandlæge og på sygehus.

www.pensionsInfo.dk giver dig et samlet overblik over dine pensioner. Her kan du se, hvad der sker, hvis du går på pension eller efterløn, mister din arbejdsevne, bliver alvorligt syg, ved din død.

Via NemRefusion kan virksomheder, selvstændige og A-kasser hurtigt anmelde og anmode om refusion af sygedagpenge.

Derudover kan virksomheder og selvstændige indberette sygefraværssamtalerne digitalt.

På www.cpr.dk kan du formidle information om det centrale personregister.

Det gælder generel information om CPR og de bagvedliggende systemer samt oplysning om lovgivningen på området og administrationen af denne.

 www.star.dk kan du finde svar om de ydelser og ordninger, som Arbejdsmarkedsstyrelsen er ansvarlig for.

Du skal kontakte dit jobcenter, hvis du vil vide mere om ordningerne.