Indefrysning af grundskyld (2018-2023)

Som ejer af fast ejendom i Norddjurs Kommune betaler du ejendomsskat til kommunen.

Siden 2018 har det været muligt for boligejeren at få en del af grundskylden/ejendomsskatten indefrosset. Det betyder, at en del af grundskylden ikke skal betales nu. Beløbet er trukket fra opkrævningen på ejendomsskattebilletten. Det beløb, der er indefrosset, svarer til den årlige stigning i grundskylden. 

Læs mere om indefrysning af grundskyld

Det beløb, der bliver indefrosset, bliver tilskrevet et lån, som fordeles på alle ejere af ejendommen. Hvert år modtager alle ejere en opgørelse, som viser det indefrosne beløb.

Du kan fravælge dig indefrysningsordningen via www.borger.dk

Lånet på den indefrosne grundskyld skal betales ved ejerskifte. Opkrævningen udsendes automatisk fra kommunen. Ved handel mellem ægtefæller overdrages lånet og skal ikke betales. 

Hver enkelt ejer vil hvert år modtage en årsopgørelse over lånet. Årsopgørelsen og den nyeste ejendomsskattebillet kan tilsammen bruges til den refusionsopgørelse, der udarbejdes af rådgiver ved ejerskifte.

Folketinget har vedtaget lov. nr. 278 af 12. april 2018. Det betyder, at kommunen indefryser stigninger i grundskylden, hvis den årlige stigning er mere end 200 kr. pr. ejendom pr. ejer.
Du kan fravælge dig indefrysningsordningen via www.borger.dk

Læs lovgrundlaget på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk

Har du spørgsmål?

Kontakt ejendomsskattekontoret