Almene bolger

Almene boliger, også kaldet støttet byggeri, er under Norddjurs Kommunes tilsyn.

Norddjurs Kommune fører tilsyn med støttet byggeri, herunder almene boligorganisationer og selvejende ældre- og ungdomsbolig-institutioner.

Tilsynet omfatter det støttede byggeris økonomi og ejendomsvedligeholdelse m.v., samt om bestemmelser som f.eks. vedtægter, beboerdemokrati og udlejning overholdes.

Sager om boligafdelingernes budget og årsregnskaber, kan kun indbringes for Tilsynet af Boligorganisationens bestyrelse med angivelse af afdelingsbestyrelsens eller afdelingsmødets bemærkninger.

Tilsynet kan således ikke afgøre tvister, hvor den enkelte borger og/eller beboer af den ene eller anden grund er kommet i et modsætningsforhold til organisationen eller til beboerdemokratiet som sådan.