Solfangere og solcelleanlæg

Retningslinjer for solfangere og solcelleanlæg på bygninger og terræn.

Hvornår kræver det ikke tilladelse

Solfangere/solceller som kan opføres uden byggetilladelse:

  • Anlæg på terræn med et areal på max 10 m2 og med en højde på max 2,5 m over terræn.
  • Anlæg på sommerhus eller enfamiliehuse, hvor der ikke skal helhedsvurderes eller have dispensation fra planloven og som overholder Bygningsreglementet bestemmelser om højdegrænseplan.
  • Anlæg på byggeri omfattet af kap. 1.3.1 og 1.3.2 i Bygningsreglementet.  

Hvornår kræver det tilladelse

Følgende Solfangere/solceller skal i henhold til byggelovens § 2 have byggetilladelse:

  • Anlæg på terræn med et areal på mere end 10 m2 eller en højde på mere end 2,5 m over terræn. Anlæg i landzone skal desuden have landzonetilladelse. Der gives normalt tilladelse, hvis anlægget placeres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse, -som hovedregel 20 m fra eksisterende bebyggelse.  
  • Anlæg på bygninger som er nærmere skel end 2,5 m eller overstiger det vandrette højdegrænseplan på 8,5 m eller overstiger det skrå højdegrænseplan skal helhedsvurderes efter Bygningsreglementet.
  • Anlæg på byggeri omfattet af kap. 1.3.3 i Bygningsreglementet. 

Naturbeskyttelsesloven

  • Hvis ejendommen er beliggende i et fredet område eller er omfattet af naturbeskyttelseslovens skal der søges om dispensation.

Planloven

  • Der skal søges dispensation til anlæg, der er i strid med lokalplaner, Byplanvedtægter og deklarationer som er tinglyst på grunden. 

Eksempel herpå kan være, at der i en lokalplan er stillet krav til tagbeklædningen, og solcelleanlægget udgør mere end halvdelen af længden af den tagflade, de er opsat på, eller anlægget har et areal over 50 m². Solcelleanlægget udgør så stor en del af tagfladen, at solcellerne sidestilles med tagbeklædningen. Herefter vurderes om der kan gives dispensation efter forudgående nabohøring.

Opmærksomheden henledes på:

  • at solfangere/solceller skal anbringes og fastgøres, så konstruktionen er sikkerhedsmæssig forsvarlig.
  • at det er ejerens ansvar, der ikke opstår gener med genskin / refleksioner for eventuelle naboer.
  • at gældende bestemmelser i deklarationer, byplanvedtægter eller lokalplan altid skal overholdes.

Solfangere og solcelleanlæg skal altid anmeldes til Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med oplysninger om:

  •  Ejendommens adresse
  •  Arealet af anlægget
  •  Hvor mange kW anlægget kan yde
  •  Årstal for opsætningstidspunkt

Anmeldelse kan gøres til følgende adresse byggesag@norddjurs.dk.

Kontakt Byggegruppen