Byggesagsgebyr

Norddjurs Kommune indførte gebyr på byggesager fra den 1. november 2018 og har besluttet at undtage byggesager vedrørende erhvervsejendomme ansøgt efter 1. januar 2022.

Der opkræves gebyr på byggesager efter den tid der er forbrugt på sagsbehandling og opfølgning under sagsforløbet.

Gebyret opkræves altid hos den aktuelle ejer af den ansøgte ejendom (byggesagsgebyr er momsfrit).

  • Timeprisen for 2022 er fastsat til kr. 574,00
  • Timeprisen for 2021 var fastsat til kr. 661,00

Gebyret opkræves i 2 rater; første rate ved meddelelse af afgørelse/tilladelse og anden rate ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse eller sagsafslutning.

·         Der henvises til takstblad for byggesagsgebyr 2022

Erhvervsejendomme er undtaget for byggesagsgebyr

Erhvervsejendomme der er ansøgt efter den 1. januar 2022, er undtaget for byggesagsgebyr. Dette gælder for nybyggeri, om- og tilbygning og nedrivning.

Byggesager omhandlende erhvervsejendomme omfatter avls- og driftsbygninger ved landbrug samt erhvervsbygninger, dog ikke bygninger, der anvendes til boligformål, herunder plejehjem, ældrebolig, ungdomsboliger, kollegier og lignende. Desuden gælder det ikke for bygninger der anvendes til fritidsaktiviteter, undervisning, institutioner og lignende.

 

Ved Avls- og driftsbygninger forstås bygninger der er nødvendig for driften af landbrugsejendommen. Ejendommen skal have landbrugspligt.

Fritagelsen for gebyr gælder ikke for bygninger som anvendes til privat brug, så som stuehus, garage, carport, udhus og lignende.

Ved erhvervsbygninger forstås bygninger til industri- og lager samt bygninger til håndværksvirksomheder og lignende. Desuden forstås bygninger til serviceerhverv så som butikker, kontorer, hoteller, restauranter, biografer, museer, kirker, sundhedsklinikker og lignende. Liberalt erhverv er også fritaget, såfremt byggesagen kun omhandler liberalt erhverv.

Fritagelsen for gebyr gælder ikke for boliger i tilknytning til et erhverv eller boliger i udlejningsejendomme.

For at blive fritaget for gebyr, skal man være omfattet af ovenstående beskrivelse og have et cvr. nr. eller anden dokumentation.

Kontakt Byggegruppen