Hejbæk udgør et privat vandløbssystem, som tilløber Alling Å nær dens sammenløb med Grund Fjord. Der har været bekymringer angående mulig forurening fra systemet som følge af en udvaskning fra en 12 meter høj støjvold ved Ørsted skydeterræn og Cross klub.
Volden er blevet opbygget af jord der er i kategorien ”let forurenet”.
Inden miljøtilladelsen i sin tid blev udstedt, blev der foretaget beregninger for en potentiel udvaskning af forurenende stoffer fra volden, men grundet de øgede nedbørsmængder, som området har oplevet, har Norddjurs Kommune valgt at udføre en ny analyse, som tager højde for dette.
Analysen foretages af firmaet Rambøll og forventes udført inden udgangen af februar.
Derudover planlægger kommunen at tage en vand- og sedimentprøve i den grøft, der afvander området med støjvolden, samt en tilsvarende kontrolprøve i en grøft længere nede i systemet.